Kan man tjene penge på varm luft?
Selvfølgelig. Masser af konsulentvirksomheder tilsætter store doser af varm luft til deres produkter, i form af klichétunger hurraord, hæftigt udsmykkede PowerPoint-præsentationer og vagt formulerede løfter. I PR tjener hovedpersonen Christian en formue på en kombination af uærlighed og varm luft.
Et mere interessant spørgsmål er: Kan man tjene penge varm luft uden at få en dårlig smag i munden? Er der en skilling at hente hvis man kan skelne mellem oppumpet information og substans?
Den er sværere. Jeg har ét eksempel hvor jeg tror det lykkedes for mig.
I februar 2006, da Muhammed-krisen var på sit højeste og det danske flag blev brændt af i bedste sendetid, havde Berlingske Tidende en stor artikel i sit erhvervstillæg om FLSmidth. Virksomheden, som især lever af at sælge cementfabrikker, havde og har mellemøsten som en væsentlig del af sit marked. Artiklen gik på hvor store tab FLSMIDT risikerede at lide, hvis den muslimske verden for alvor boycottede danske virksomheder. Flere ordrer med rigtig mange nuller hang i en tynd tråd, forstod man på artiklen.
Men hvor meget var der reelt i historien? Så man på de rå tal, havde FLSmidth faktisk ikke mistet opsætning overhovedet under Muhammedkrisen. Udsigten til tab var alene journalistens spekulationer. Og lidt sund fornuft turde indikere, at FLSmidths kunder, personer der køber cementfabrikker for milliarder, ikke var præcist de samme som hærgede gaderne i Damaskus, satte ild til den danske ambassade og viftede hjemmelavede bannere med trusler mod alt og alle med blot den midste tilknytning til Danmark.
I situationen tænkte jeg at det var et klart eksempel på selvsving, på en historie der var pumpet mere op end fakta kunne bære. Så 10. februar 2006 købte jeg et antal FLSmidth-aktier til kurs 172. Syv uger senere, da FLSmidth stadig ikke havde lidt nogen skade, solgte jeg aktierne til kurs 247.
Det ville være dejligt med sikkerhed at rapportere, at jeg havde tjent penge på skarpsindigt at gennemskue en historie der hvilede primært på varm luft. Men så enkelt er det desværre ikke. Måske var jeg bare heldig. Måske kunne FLSMIDT lige så godt havde oplevet den modsatte udvikling, hvis et par ordrer var glippet, enten på grund af Muhammed-krisen eller af alle mulige andre årsager. Min fortjeneste skyldtes i hvert fald ikke alene en evne til at se gennem krisens røgslør af information, for i samme periode offentliggjorde FLSmidth med overraskende gode regnskabstal, hvilket jeg ikke havde nogen som helst forventning om. En del af stigningen fra kurs 172 til 247 skyldes givetvis dén nyhed.
Selvom virkeligheden aldrig bliver ligeså klokkeklar som en avisoverskrift, så er historien ét bud på hvordan der indimellem byder sig en chance for at profitere på varm luft, selvsving og fakta der drukner i larmen.
Ligger du inde med andre historier? Del dem med os andre.
Selvfølgelig. Masser af konsulentvirksomheder tilsætter store doser af varm luft til deres produkter, i form af klichétunge hurraord, hæftigt udsmykkede PowerPoint-præsentationer og vagt formulerede løfter. I PR tjener hovedpersonen Christian en formue på en kombination af uærlighed og varm luft.
Et mere interessant spørgsmål er: Kan man tjene penge varm luft uden at få en dårlig smag i munden? Er der en skilling at hente hvis man kan skelne mellem oppumpet information og substans?
Den er sværere. Jeg har ét eksempel hvor jeg tror det lykkedes for mig.
I februar 2006, da Muhammed-krisen var på sit højeste og det danske flag blev brændt af i bedste sendetid, havde Berlingske Tidende en stor artikel i sit erhvervstillæg om FLSmidth. Virksomheden, som især lever af at sælge cementfabrikker, havde og har mellemøsten som en væsentlig del af sit marked. Artiklen gik på hvor store tab FLSmidth risikerede at lide, hvis den muslimske verden for alvor boycottede danske virksomheder. Flere ordrer med rigtig mange nuller hang i en tynd tråd, forstod man på artiklen.
Men hvor meget var der reelt i historien? Så man på de rå tal, havde FLSmidth faktisk ikke mistet opsætning overhovedet under Muhammed-krisen. Udsigten til tab var alene journalistens spekulationer. Og lidt sund fornuft turde indikere, at FLSmidths kunder, personer der køber cementfabrikker for milliarder, ikke var præcist de samme som hærgede gaderne i Damaskus, satte ild til den danske ambassade og viftede hjemmelavede bannere med trusler mod alt og alle med blot den mindste tilknytning til Danmark.
I situationen tænkte jeg at det var et klart eksempel på selvsving, på en historie der var pumpet mere op end fakta kunne bære. Så 10. februar 2006 købte jeg et antal FLSmidth-aktier til kurs 172. Syv uger senere, da FLSmidth stadig ikke havde lidt nogen skade, solgte jeg aktierne til kurs 247.
Det ville være dejligt med sikkerhed at rapportere, at jeg havde tjent penge på skarpsindigt at gennemskue en historie der hvilede primært på varm luft. Men så enkelt er det desværre ikke. Måske var jeg bare heldig. Måske kunne FLSmidth lige så godt havde oplevet den modsatte udvikling, hvis et par ordrer var glippet, enten på grund af Muhammed-krisen eller af alle mulige andre årsager. Min fortjeneste skyldtes i hvert fald ikke alene en evne til at se gennem krisens røgslør af information, for i samme periode offentliggjorde FLSmidth overraskende gode regnskabstal, hvilket jeg ikke havde nogen som helst forventning om. En del af stigningen fra kurs 172 til 247 skyldes givetvis dén nyhed.
Selvom virkeligheden aldrig bliver ligeså klokkeklar som en avisoverskrift, så er historien ét bud på hvordan der indimellem byder sig en chance for at profitere på varm luft, selvsving og fakta der drukner i larmen.
Ligger du inde med andre historier? Del dem med os.